Kan du ikke længere se de sædvanlige kanaler, kan det nogle gange afhjælpes med en kanalsøgning.
Hvis der fra Norlys’ side har været en kanalomlægning, er det også nødvendigt på nogle fjernsyn at lave en søgning, for at få det hele på plads igen.
Det er meget forskelligt, hvordan man laver en kanalsøgning, alt efter mærke og model. Læs evt. i din manual eller på producentens hjemmeside.
De fleste moderne TV-apparater kan lave en automatisk kanalsøgning. Sørg for at lave en digital søgning og ikke en analog.
Med Norlys Play indstiller boksen selv evt. nye kanaler. Favoritlister og låste kanaler skal indstilles igen.
Hvis du bliver bedt om at vælge mellem DVB-T (antenne) eller DVB-C (kabel-tv), skal du vælge DVB-C.
Har tuneren problemer med at finde kanalerne automatisk, kan du manuelt indtaste:
- Netværks-ID: 0
- Modulation: 64 QAM
- Symbol rate: 6900 KS
Mange kanaler sendes både i en kodet og ukodet version. Hvis dit TV starter med at vælge den kodede version, finder du den ukodede version længere nede i kanallisten. På enkelte TV-apparater kan det være nødvendigt at foretage søgningen ’inklusiv krypterede kanaler.’